Sabro IF Venner
Sabro IF Venner byder dig velkommen
Velkommen til
Sabro IF Venner
Vi er en støtteforening under Sabro IF, der har til formål at opnå økonomisk overskud til støtte for børne- og ungdomsarbejdet i foreningen.
Vores medlemmer er ejere af en eller flere af foreningens medlemsbeviser. Vi har derfor maksimalt 600 medlemmer.
Har du lyst til at være medlem af Sabro IFs Venner og dermed bidrage til at støtte børne- og ungdomsidrætten i byen, så se punktet Medlemskab. Du støtter også ved at købe vores årlige julekalender. Se nærmere under punktet Julekalender.
Økonomien bag Vennerne:
Indtægter kommer fra:
Salg og gentegning af medlemskab (se mere under punktet Medlemskab)
Salg af den årlige Sabro IF julekalender (se mere under punktet Julekalender)
Annoncer på bagsiden af den årlige Sabro IF julekalender (se mere under punktet Julekalender)
Udgifter går til:
Køb af gavekort til månedens gavekort vindere
Betaling til fodboldafdelingens rejsehold for salg af medlemsbeviser og julekalendere
Diverse kontor og trykrelaterede udgifter
Vores økonomiske overskud anvendes til:
65% doneres til afdelinger i Sabro IF, der har børn og unge som medlemmer – dvs. for nuværende fodbold-, håndbold-, badminton- gymnastik- og fitnessafdelingen. Fordelingen sker i forhold til medlemstal i regnskabsåret.
25% doneres til specielle formål, hvor afdelinger under Sabro IF, der har børn og unge som medlemmer kan søge om midler til dækning af allerede afholdte aktiviteter (se mere under punktet Ansøgning til specielle formål).
10 % går til konsolidering af vores økonomi, men dele af beløbet kan, hvis det skønnes større end nødvendigt, udloddes til specielle formål. Vores egenkapital kan anvendes til uddeling af bonus eller et tilskud af særlig art i løbet af året, hvilket i så fald vil fremgå af vores regnskab.
De konkrete beløb fremgår af vores regnskab, som er tilgængeligt under menupunktet Generalforsamling. For at komme i betragtning til uddeling af ovenstående midler, skal afdelingen være repræsenteret på vores generalforsamling.
Ansøgning til specielle formål
I henhold til Sabro IFs Venners vedtægter §7 stk. 2 bevilges 25% af det økonomiske overskud hvert år til specielle formål.
Derved er der mulighed for, at afdelinger under Sabro IF kan søge midler til aktiviteter for børn og unge under 18 år, hvor til udgiften er afholdt i indeværende regnskabsår. Aktiviteter forstås i den forbindelse både som deciderede arrangementer, hvortil afdelingen har haft udgifter og som materialer eller lignende, som afdelingen har indkøbt for at kunne drive en given aktivitet.
Den enkelte afdeling under Sabro IF skal udfylde ovenstående ansøgningsskema, der sammen med eventuelle bilag fremsendes til formand Marianne Maarup Christensen venner@sabro-if.dk. Ansøgningsskemaet skal være modtaget senest 31. december ved afslutning af regnskabsåret.
For at komme i betragtning til bevilling af midler til specielle formål, skal den ansøgende afdeling være repræsenteret ved Sabro IF Venners generalforsamling.
Download ansøgningsskema her
Privatlivspolitik
I Sabro IFs Venner tager vi behandling af dine personfølsomme oplysninger seriøst, hvad enten du er medlem (ejer af en eller flere medlemsbeviser) eller sponsor (annoncør på julekalenderen).
Læs mere om, hvordan vi opbevarer og sikrer dine data i ovenstående privatlivspolitik.
Download vores privalivspolitik her