Retningslinjer i Sabro IF Fitness
Generelle retningslinjer
Dit medlemskab er personligt og kan ikke bruges af andre.
Du skal være over 14 år for at styrketræne og over 12 år for at spinne.
Du skal altid rette dig efter anvisninger, henvisninger og irettesættelser fra instruktørerne i Sabro IF Fitness.
Du skal til enhver tid opføre dig sådan, at andre ikke bliver unødigt generet af dig.
Du skal som minimum træne i T-shirt (må gerne være ærmeløs) og shorts.
Du skal altid medbringe håndklæde til aftørring af sved og rent fodtøj til indendørs brug.
Børn og gæster skal opholde sig udenfor spinninglokalet og fitnesscentret.
Du skal altid købe medlemskab/klippekort samt booke træningstider eller instruktion via det digitale bookingsystem.
Misbrug af dit medlemskab – for eksempel udlån af nøglebrik, giver ikke-medlemmer adgang til fitnesscentret, eller overtrædelse af antidopingpolitikken – betyder eksklusion uden refundering af kontingent samt karantæne i minimum to år.
Retningslinjer for træning i fitnesscentret
Du kan ikke beslaglægge udstyr i fitnesscentret.
Du skal altid tørre udstyret af efter brug.
Du skal altid rydde op efter dig. Det gælder særligt, hvis du bruger frie vægte eller lignende udstyr.
Længere pauser holdes væk fra udstyret, så andre kan bruge det i mellemtiden.
I tilfælde af kø ved en kredsløbsmaskine, skal du give plads til de andre medlemmer efter 25 min. brug.
Fitnesscentrets anlæg må kun bruges til en række foruddefinerede kanaler og det fastsatte lydniveau.
Mobiltelefoner er kun tilladt som musik-afspiller med høretelefoner. Telefonen skal være på lydløs og al samtale samt brug af kamera er ikke tilladt.
Andre musik-afspillere er også kun tilladt ved brug af høretelefoner.
Retningslinjer for træning i Spinning-lokalet
Du kan booke træningstider helt op til træningsstart.
Du kan afbestille træningstider op til tre timer før træning.
Du kan kun tage gæster med, hvis du har klippekort. Fri fitness er udelukkende til personligt brug.
Du skal altid rengøre den cykel, du har brugt, og tørre sved op fra gulvet efter timen.
Du skal altid efterlade din cykel uden belastning og med alle håndtag løsnet.
Ansvarsfraskrivelse
Sabro IF Fitness kan på ingen måde drages til ansvar – direkte eller indirekte – for nogen skader eller gener, der måtte være konsekvensen af brug eller misbrug af Sabro IF Fitness faciliteter.
Har du helbredsmæssige problemer, skal du derfor før du starter på at træne, konsultere din læge eller få anden kvalificeret rådgivning.
Træning i Sabro IF Fitness sker således på eget ansvar.
Ikrafttræden Ved køb af ydelser i Sabro IF Fitness accepterer du ovenstående retningslinjer og betingelser for dit medlemskab.