Frivillige i Sabro IF Fitness
Sabro IF Fitness er drevet af omkring 35 frivillige. I nedenstående kan du se billeder af alle vores frivillige i Fitness.
Vi er altid interesserede i at høre fra personer der ønsker at være frivillige. Frivillige til vores eksisterende tilbud, men ligeledes hvis du har lyst til at tilbyde nye hold eller tiltag. Som frivillig modtager man ikke løn, men får frit medlemskab til Fitness til sig selv og et familiemedlem med samme bopæl som en selv.
Hvis du ønsker at være frivillig er du velkommen til at kontakte bestyrelsen på mail: sabrofitness@gmail.com
Fitnessinstruktører
Kenny Christensen
Jeg hedder Kenny, og jeg har været instruktør i Sabro IF Fitness siden 2009.
Jeg tilbyder introduktion til styrketræning, opbygning af muskelmasse, sammensætning af træningsprogram, vejledning i brug af maskiner samt råd til kost og kosttilskud.
Har du brug for at blive introduceret i nye øvelser eller korrigeret i eksisterende, er du også meget velkommen til at booke en gratis prøvetime hos mig.
Jan Christesen
Jeg hedder Jan, og har været fitnessinstruktør i Sabro IF Fitness siden 2009.
For mig handler træning om udvikling.
Med mine mange års træningserfaring, stykker vi i samarbejde et træningsprogram der passer dig og dine ønsker og behov.
Jeg tilbyder bland andet introduktion til styrketræning, programsammensætning og kosttilskud, men jeg har også en stor passion for træning med egen kropsvægt, hvilket jeg også kan introducere dig for.
Susanne Svit
Jeg hedder Susanne, og jeg har været instruktør i Sabro IF Fitness siden 2009.
Selv har jeg trænet fast i mange år, og det er en del af min livsstil, da det giver mig livsglæde og velvære.
Jeg hjælper gerne nybegynderen - ung som ældre - med at sammensætte et passende program, ligesom jeg gerne assisterer med at korrigere og justere eksisterende program.
Vil du bygge muskler op, komme i bedre form, tabe dig, strammes op eller blot ændre din levestil? Sammen laver vi et program, der passer til netop dit behov.
Markus Hien Minh Nguyen
Mit navn er Markus, og har været instruktør i Sabro IF Fitness siden november 2023. Jeg har selv trænet siden jeg var 14 år og har gennem årene gjort mig mange erfaringer, der har styrket min viden om træning og kost. Med en fitnessinstruktøruddannelse i ryggen er jeg blevet godt klædt på til at videreformidle min viden og lave et individuelt træningsprogram til dig. Jeg kan hjælpe dig med at opbygge styrke og teknik i bænkpres, squat og dødløft eller sammensætte et program med fokus på muskelopbygning. Uanset om du er nybegynder eller mere erfaren, hjælper jeg dig med at skræddersy et træningsprogram, der matcher dine mål og behov. Jeg tilbyder instruktion i både frie vægte samt maskiner og vejleder også gerne omkring alt indenfor træning og kost.
Helle Nybo Mørn
Hele mit liv, har gymnastik og holdtræning fyldt i min hverdag. Så det faldt mig naturligt for nu en del år tilbage at starte som instruktør, så jeg kunne hjælpe andre i at blive introduceret korrekt til et liv med træning. Med mig som instruktør vil du, under den obligatoriske gennemgang af maskinerne, opleve, at jeg har fokus på, at du mærker, og får en opmærksomhed på, musklerne, som arbejder i øvelsen (muskelkontakt) samt at øvelsen udføres korrekt. Uanset niveau er det en forudsætning for at opbygge en stræk og sund krop. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i Sabro fitness og husk, det er ALDRIG for sendt at starte.
Steen Mathiassen
Mit navn er Steen, og jeg har været uddannet personlig træner siden 2005.
Sammen med min kone driver vi vores eget træningsstudie, hvor vi også hjælper folk med at nå deres træningsmål.
Min ekspertise ligger inden for pulstræning, skræddersyede programmer samt optimering af eksisterende træningsprogrammer.
Uanset om du er nybegynder eller erfaren, så book en tid med mig, så vi sammen kan finde den perfekte træningsløsning for dig.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at nå dine mål.
Spinninginstruktører
Hans Potte Jensen
Mit navn er Hans Potte Jensen, og jeg blev uddannet som instruktør d. 6/2 2022.
Mine timer er bygget op med en masse interval træning - der køres korte og lange intervaller med forskellige tempo og intensitet - alt foregår siddende eller stående på cyklen.
Alt sammen køres til masse af populær musik som der kan nynnes med på.
Det er vigtig for mig, at alle møder op med masse af godt humør og presser sig selv til sit max.
Jørgen Godt Frigaard
Jeg har dyrket spinning i vinterhalvåret siden 2015.
Jeg tog instruktøruddannelsen i 2018 og har kørt som instruktør siden.
Jeg kører ikke mine timer med traditionel spinningmusik, men også med hits fra 80’erne og fremefter, men nogle gange sniger der sig et enkelt 70’er eller trancenummer ind.
I sommerhalvåret holder jeg mig igang med mountainbike, landevejcykling og løb.